Levering og fragt

Her kan du se, hvordan vi leverer og hvilke muligheder, der er for shipping, fragt og afhentning.

Pakning og forsendelse fra Good Times by Louise Antoinette

Når vi har modtaget din ordre og betaling for varerne, pakker vi din bestilling, så den er parat til afsendelse.

Afhængigt af produkterne sender vi i e-handelsposer eller kartoner. Vi pakker selvfølgelig så sikkert og skånsomt for dine varer som muligt, da de gerne skulle nå frem i god stand.

Vi fokuserer også på, at produkterne pakkes, så hele forsendelsen fylder mindst muligt. Dermed sparer vi, og du, på fragtomkostningerne. Samtidig sparer vi emballage og volumen, og det gør hele forsendelsen mere miljøvenlig og energibesparende.

Genbrug og Pakker med omtanke

Vi vil gerne have, at din pakke ser ordentlig ud, når du modtager den. Men vi går mere op i, at den kommer sikkert frem og så vidt muligt sendes på en måde, der er med til at skåne miljøet og spare ressourcer.

Derfor sender vi også af og til i kasser og med emballage, der har været brugt før. Vores forsendelsesposer er også enten af regenereret plast eller med en konstruktion, der gør, at samme pose kan bruges igen – også til en eventuel returforsendelse.

Vi sender vores pakker med Postnords system “Pakker med omtanke”. Det er en måde at sende vores varer på, hvor man for et mindre beløb på fragten er med til at købe projekter, der kompenserer for CO₂-effekten af forsendelserne. Vi prøver ikke at bilde nogen ind, at dette tiltag alene redder Verden, men det er i al beskedenhed med til at sørge for vigtige klima-tiltag.

Postnord MyPack Collect

Den mest almindelige og fleksible forsendelsesform for private. Leveringstid normalt 1–2 hverdage til Danmark, Norden og Europa.
  • Pakker op til 20 kilo kan sendes med denne metode, hvor kunden selv afhenter i nærmeste pakkeboks, posthus eller Postnord-afhentningssted.
  • Når forsendelsen er klar og afsendt, modtager du en besked på SMS og/eller e-mail, og senere en besked, når pakken er klar til afhentning med forsendelsesnummeret.
  • Pakken kan følges hele vejen via track & trace.

Postnord MyPack Home

Levering til private på hjemmeadresse. Leveringstid normalt 1–2 hverdage til Danmark, Norden og Europa. Et valg, hvis man ønsker pakken leveret til døren, som man derfor betaler en smule mere for. Pakker op til 35 kilo kan leveres på denne måde. Besked om afsendelse sker som ved Collect med SMS/e-mail og mulighed for at tjekke status via track & trace.

PostNord Parcel

Forsendelsesform for virksomheder. Levering sker normalt på første hverdag efter afsendelse til Danmark, Norden og Europa. Levering til registrerede virksomhedsadresser indenfor normale åbningstider. Kun for virksomheder/erhverv. Forsendelser op til 35 kilo kan sendes med denne metode. Advisering via e-mail/SMS og mulighed for track & trace.

Afhentning på adressen

Endelig er der også mulighed for at aftale afhentning af din ordre på Good Times by Louise Antoinettes adresse i Nykøbing Sj. Afhentning vælges under levering i webshoppen, og skriv i kommentar, hvornår du ønsker at hente ordren – normalt indenfor max. en uge.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og få besked, så snart nye varer lander på hylderne.